Cheri bød velkommen
Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer
Cheri foreslog Jørgen Hoppe som ordstyrer, og Jørgen blev valgt.
Jørgen takkede for valget, og han gennemgik formalia ved indkaldelse til ekstra ekstraordinær generalforsamling, og at han kunne konstatere, at der var rettidigt indkaldt til denne. Dernæst blev dagsorden godkendt.
Jørgen H meddelte, at der kunne nedsættes et stemmeudvalg, hvis dette er nødvendigt, og at der stemmes således, at der blot skal være et flertal.
2. Drøftelse og godkendelse af ændrings- forslag for Husorden i Hellebo Park
Jørgen meddelte, at denne ekstra ekstraordinære generalforsamling blot er en fortsættelse af den ekstraordinære generalforsamling afholdt d. 2. november. Jørgen gjorde rede for de regler, som er gældende i vedtægter for Beboerrepræsentationen i Hellebo Park (jfr. § 5 stk. 4), og som henviser til lejelovens § 67:
Hvis ændringsforslagene til Husorden skal godkendes, skal mindst halvdelen af beboerne i Hellebo Park stemme for (der er 230 boliger, så det skulle i så fald være 115 stemmer).
Da der kun var 45 stemmeberettigede til stede ved den ekstraordinære generalforsamling afholdt d. 2. november kunne ændringsforslagene ikke stemmes igennem ved dette møde.
I følge reglerne, skal der derfor skulle indkaldes til et nyt møde inden 1 måned, hvor ændringsforslagene kan vedtages endeligt uanset antallet af fremmødte.
Jørgen meddelte, at både lejere og ejere har ret til at stemme, og at det én stemme pr husstand.
Herefter meddelte Jørgen, at der ikke var indkommet ændringsforslag hverken ved sidste møde eller ved dette møde. Herefter blev der spurgt ind til, om der var nogle bemærkninger til Husorden.
En beboer i højhuset var bekymret for, om man kunne have børn på besøg på grund af den støj, som dette kunne foranledige. Cheri svarede, at man selvfølgelig kan have besøg af børn.
Herefter blev der stemt, og ændringerne blev enstemmigt vedtaget. Husorden vil herefter blive sendt til City Apartment.
3. Evt.
- En beboer synes, at der saltes for meget i Grønnegården. Svaret var, at man er nødt til at salte meget, når det fryser meget.
- En beboer spurgte til City Apartments strategi for salg af lejligheder, og om BBR er underrettet om det. Cheri svarede, at City Apartment er interesserede i salg af boliger.
- Det er Cheris vurdering, at City Apartment løbende vurderer, om der skal være salg eller leje. En tilstedeværende ejer havde samme vurdering og kunne desuden oplyse, at hun ved samtale med Home, som har lejlighederne til salg, havde fået oplyst, at de blot sætter lejlighederne til salg efter markedsprisen.
En lejlighed kan naturligvis ikke sættes til salg før efter fraflytning.
- En beboer spurgte til evt. huslejestigning. Cheri meddelte, at alle lejekontrakter fra 2022 er indeksregulerede. Det står i § 11 i lejekontrakten.
- Doris nr. 14 gjorde opmærksom på Hjertestartkursus i januar – se referat fra 2. november.
Jørgen takkede for god ro og orden, og Cheri takkede Jørgen for godt ordstyrerskab.
Ref.: Vibeke B